Tilbage til historierne
 

Lemvig Bibliotek. Har stort lokalhistorisk arkiv.

Lemvig Museum. Livet ved Vestkysten og egnens kunstnere præger museet. Thøger Larsen, Niels Bjerre og Torvald Westergaard præsenteres på museet. Museet har en særudstilling, i Thyborøn, om Alexander Nevskijs berømte forlis (russiske orlogsfregat) Ombord var storfyrst Aleksej, søn af den russiske kejser Alexander II.

Strandingsmuseum Sct. George. I 1881 forliste det engelske linieskib Sct. George. 1300 sømænd omkom. De omfattende arkæologiske fund er samlet på museet og fortæller om hverdagen for høj og lav på skibet.

Museet for religiøs Kunst. Museet har ganske spektakulære udstillinger, som er værd at besøge, også selvom man måske ikke hører til inderkredsen i religiøse cirkler. Den faste samling omfatter værker af Marc Shagall, Bjørn Nørgaard, Svend Wiig Hansen og George Rouault.

Jens Søndergaards Museum. Museet ligger i Fering på skrænten til Vesterhavet. Museet ligger i hans tidligere bolig/atelier.
 
 
Østergaard

Af Mads Musholm

Blev ca. 1850 købt af Kr. Velling fra Dybe, han havde flere døtre og en søn Poul, der fik gården efter ham og blev gift med Kirsten fra Houdam, hvis far var en søn af Bertel Galtmose. De var kun gift et år, så døde Poul. Et par år efter blev Kirsten gift med Ole Gade, de fik 3 sønner Poul, Marinus og Bertel. Kr. Velling levede endnu som gammel mand i gården, han døde i 1906 og Kirsten døde 1908. Sønnen Marinus blev gift i 1915 med Birgitte fra Agerskov og fik gården, de to andre sønner var da præst og lærer. 1917 brændte gården ved lynnedslag den 23. august. Flere andre gårde brændte den nat. Østergård brændte igen 1926; samme år døde Ole Gade, som også var der som gammel mand.