Tilbage til historierne
 

Lemvig Bibliotek. Har stort lokalhistorisk arkiv.

Lemvig Museum. Livet ved Vestkysten og egnens kunstnere præger museet. Thøger Larsen, Niels Bjerre og Torvald Westergaard præsenteres på museet. Museet har en særudstilling, i Thyborøn, om Alexander Nevskijs berømte forlis (russiske orlogsfregat) Ombord var storfyrst Aleksej, søn af den russiske kejser Alexander II.

Strandingsmuseum Sct. George. I 1881 forliste det engelske linieskib Sct. George. 1300 sømænd omkom. De omfattende arkæologiske fund er samlet på museet og fortæller om hverdagen for høj og lav på skibet.

Museet for religiøs Kunst. Museet har ganske spektakulære udstillinger, som er værd at besøge, også selvom man måske ikke hører til inderkredsen i religiøse cirkler. Den faste samling omfatter værker af Marc Shagall, Bjørn Nørgaard, Svend Wiig Hansen og George Rouault.

Jens Søndergaards Museum. Museet ligger i Fering på skrænten til Vesterhavet. Museet ligger i hans tidligere bolig/atelier.
 
 
Skidengaard

Af Mads Musholm

Er omkring 1850 udstykket fra Musholm, og sønnen Peder derfra fik den. Han døde en snes år efter, hans enke Sofie blev så gift med Poul Futtrup en bror til Jens Stokholm, Kvistgård. Sofie var fra Tørring. Poul døde 1891, der var en begravelse, der blev talt om længe efter, der blev nydt meget spiritus. Mange mænd brugte da tit daglig en del af det. Sofie Skidengårds mænd ville også gerne nyde et glas, men hun var en myndig kone. der godt kunne holde orden på dem. Efter Pouls død solgte hun gården til Chr. Kallesøe fra Tørring, hans kone hed Doris og var fra Dybe. De korn mest sammen med folk derfra og følte sig vist ikke rigtig hjemme i Vandborg. 1911 købte de Nørre Kokholm i Tørring og solgte Skidengård til Erik fra Musholm, han blev gift 1912 med Maren fra Halgård i Tørring, hun døde af den spanske syge 1918. Nogle år efter blev Erik igen gift med Anne.