Fortællinger fra Lemvigegnen

Nationale rørelser og lokalt liv.

Lokale kilder

Lemvig Bibliotek. Har stort lokalhistorisk arkiv.

Lemvig Museum. Livet ved Vestkysten og egnens kunstnere præger museet. Thøger Larsen, Niels Bjerre og Torvald Westergaard præsenteres på museet. Museet har en særudstilling, i Thyborøn, om Alexander Nevskijs berømte forlis (russiske orlogsfregat) Ombord var storfyrst Aleksej, søn af den russiske kejser Alexander II.

Strandingsmuseum Sct. George. I 1881 forliste det engelske linieskib Sct. George. 1300 sømænd omkom. De omfattende arkæologiske fund er samlet på museet og fortæller om hverdagen for høj og lav på skibet.

Museet for religiøs Kunst. Museet har ganske spektakulære udstillinger, som er værd at besøge, også selvom man måske ikke hører til inderkredsen i religiøse cirkler. Den faste samling omfatter værker af Marc Shagall, Bjørn Nørgaard, Svend Wiig Hansen og George Rouault.

Jens Søndergaards Museum. Museet ligger i fering på skrænten til Vesterhavet. Museet ligger i hans tidligere bolig/atelier.

Mads Musholm

Fortællingerne er ordnet efter gårdnavnene
En oplyst bondes syn på historien i sidste halvdel af 1800 tallet

En oplyst bondes syn på krigene i 1848 og 1964, højskolebevægelsen, modernisering af landbruget, grundtvigianismens sammenstød med indre mission, de første social love mv. krydret med lokale skæbner - kærlighed, død, overtro, op- og nedture for navngivne personer. Det er også en personlig historie vi møder.

Hvordan er historierne havnet her

Mads Musholm var min bedstefars bror. Han efterlod håndskrevne notater om livet på Vandborgegnen, som han huskede det.

Historierne er skrevet rent på maskine fra originalen af Bent Skov Bertelsen (min farbror). Jeg har skannet de maskinskrevne ark og overført teksten til html i en halvautomatisk proces. Det kan give nogle bogstavfejl. Der er ikke rettet i teksten, eller tilføjet noget. Af forståelsesmæssige grunde er der enkelte steder tilføjet en lille kommentar. Den vil være i dobbelt parentes eller i kursiv.

Den historiske periode og en personlig udvikling

Vi er i sidste halvdel af 1800-tallet og i de første 10år i 1900-tallet med en enkelt afstikker til Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, som også havde indflydelse på Vandborgkanten. Enkelte faktuelle personoplysninger går helt op til 1955.

Gennem Mads's fortællinger får vi et portræt af ham selv og Danmarkshistorien:

En barndom og ungdom, hvor han gennem fortællingene fra familiemedlemmer, der deltog i krigene 1848 og 1864 var optændt af at hævde nationen og gå i kamp mod tyskerne.

En ungdom på højskole og indflydelse fra Dalgas gav ham nye mål: Opdyrkningen af heden, de tekniske landvindinger i landbruget og de første sociallove gav ham en national stolthed, baseret på almindelige menneskers arbejde og hverdag.

Hverdagen er i centrum, og de store religiøse rørelser fra Brorson og pietismen til indre mission og grundtvigianismen er tæt på. Menneskelige skæbner flettes ind i fortællingerne; og Mads er hverken blind for det kæmpe gode aldersrenten er, eller muligheden for misbrug.

Kvindeaspektet

Stærke kvinder spiller en stor rolle i flere sammenhænge. Mads Musholms mor var en stærk kvinde og stod midt i konflikten mellem grundtvigianismen og indre mission. Lettere forarget fortæller han om en kvindelig gårdejer, der tilsyneladende fik en væsentlig dårligere behandling i forbindelse med restancer til mejeriet, end andre i samme situation.

Om de enkelte fortællinger

Især i historierne om 'Nørgård' og 'Musholm' udfoldes overvejelser og vurderinger om livets udvikling.

I 'Nørgård'-historien skildres hvorledes overtro og hekseri stadig spillede en rolle helt op til slutningen af1800-tallet gennem en levende og dramatisk beretning.

'Nørgård'- og 'Musholm'-historierne er selvfølgelig fyldige fordi vi her er tæt på Mads Musholms egen familie. Skidengaard historien handler om min fars fødegård.

De øvrige historier er mere kortfattede opremsninger af personer og ejendomsforhold vedrørende de nævnte gårde.

Selvom historierne sandsynligvis er skrevet ned i 1950-erne er der ingen referencer til de 'nyere' hændelser: de to verdenskrige, påskekrisen eller grundlovsændringerne.