Er omkring 1850 udstykket fra Musholm, og sønnen Peder derfra fik den. Han døde en snes år efter, hans enke Sofie blev så gift med Poul Futtrup en bror til Jens Stokholm, Kvistgård. Sofie var fra Tørring. Poul døde 1891, der var en begravelse, der blev talt om længe efter, der blev nydt meget spiritus. Mange mænd brugte da tit daglig en del af det. Sofie Skidengårds mænd ville også gerne nyde et glas, men hun var en myndig kone. der godt kunne holde orden på dem. Efter Pouls død solgte hun gården til Chr. Kallesøe fra Tørring, hans kone hed Doris og var fra Dybe. De korn mest sammen med folk derfra og følte sig vist ikke rigtig hjemme i Vandborg. 1911 købte de Nørre Kokholm i Tørring og solgte Skidengård til Erik fra Musholm, han blev gift 1912 med Maren fra Halgård i Tørring, hun døde af den spanske syge 1918. Nogle år efter blev Erik igen gift med Anne.
Senere på Skidensgaard
Af Erik Bertelsen
Ældre billeder af Skidensgaard
Skidengaard var min bedstefars gård og min fars fødehjem. Min bedstefar Erik var gift to gange – hans første kone Maren døde af influenza i den store epidemi 1919. Erik og Maren fik tre børn. Senere giftede Erik sig med Anne og de fik 7 børn, heriblandt min far. I 1957 solgte Erik Skidengaard til sin søn Harald, som drev gården indtil 2006, hvor han døde.
Anne blev efter Eriks død, nytårsaften 1960, boende på Skidengaard indtil slutningen af 1960-erne, hvor hun flyttede til Vandborg by, hvor hun boede i et hus sammen med sin søster Agnes.
Indtil Haralds død var gården et samlingspunkt for familien. Mine forældre og os børn besøgte igennem alle årene jævnligt Skidengaard. Mens Anne stadig boede der, var jeg på “ferie” der, og sov i deres lille gæsteværelse. Med jævne mellemrum blev der i al den tid, som jeg kan huske, og indtil Haralds død, holdt større sammenkomster i Skidengaard for den samlede familie, som ellers var spredt over det meste af landet og i udlandet. Med Eriks samlede børneflok på 10 og deres familier og børn var det en stor flok, som havde et samlingspunkt.
Familiemedlemmer langvejsfra benyttede i mange år også Skidengaard som kombineret familie-besøgssted og sommerferiested, hvilket glædede Harald.
Det føles som om, at med Haralds død forsvandt en epoke.
Erik, Anna, Maren og Haralds gravstene er samlet i en smuk gruppe på Vandborg Kirkegård.
Billederne her er taget i juni 2019.
Billeder fra Skidengaard kort efter Haralds død i 2006
2 kommentarer
Hej Erik
Det er virkelig fine billeder du har lagt op, og al den historie der følger med, så spændende at læse.
Hej Erik
Det er virkelig fine billeder du har lagt op, og al den historie der følger med, så spændende at læse.
Kh Mogens
Tak 🙂