Helles opskrift fra vandrehjemmet på Rømø, opskrift formidlet af Siri.
Ingredienser
- 4-5 æg (alt efter størrelsen)
- 200 g sukker
- 2 spk kakao
- 1 spk mel
- 2 store tsk bagepulver
- 125 g revet/blendet mørkt, kernefrit rugbrød
- Tyttebærsyltetøj
- Flødeskum af 1/4 liter fløde
- Evt. rom eller likør
- Evt. chokolade til pynt.
Tilberedning
- Smør en springform grundigt og læg evt en cirkel bagepapir i bunden som smørres
- Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne stive
- I en anden skål piskes æggeblommer og sukker til sukkeret er opløst
- Mel, bagepulver, kakao og rugbrød blandes i en skål og blandes derefter i æggemassen
- De stiftpiskede æggehvider vendes forsigtigt i massen
- Dejen hældes i formen og bages ca 30 min. ved 175 grader midt i ovnen. Ovnen må ikke åbnes under bagning.
Servering
- Når kagen er kølet af skæres den forsigtigt midt igennem til to bunde.
- Hæld en smule rom på bundene
- Læg et lag tyttebærsyltetøj og halvdelen af flødeskummen på den nederste bund
- Læg den anden bund ovenpå og dæk den med resten af flødeskummen
- Pynt med revet chokolade.
Bunden er velegnet til frysning.