Semifredo med Daim, marengs og jordbær

Halvfrossen is. Skal tilberedes 2 – 4 timer før servering. Denne dessert er KUN rigtig lækker hvis den ER halvfrossen på den måde, at der er frosne og halvfrosne dele hele vejen igennem. Man kan altså ikke lave den dagen før og tø den halvt op før servering. Man kan godt; men så mister man hovedattraktionen ved denne dessert – og frugterne vil være stenhårde.

Ingredienser

5 personer

  • 5 dl piskefløde
  • 0,5 dl sukker
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • Pasteuriserede æggehvider fra 4 æg
  • Vanilje. Fra een vaniljestang
  • 4 – 500 g frosne jordbær
  • 100 g marengs – f.eks. “Hedekys-classic”
  • 112 g Daim (stænger eller stykker).

Tilberedning

  1. Æggehviderne piskes så de er stive. (Skal blive siddende i skålen, selvom man vender skålen på hovedet)
  2. Sukker, vanilje og æg piskes grundigt (8 – 11 minutter med fuld hastighed på mixeren). Skal blive hvidligt og tyktflydende
  3. Fløden piskes – stop før den er alt for stiv
  4. Daim-chokoladen brækkes i småstykker – evt- hakkes med en kniv
  5. De piskede æggehvider, de piskede æggeblommer og flødeskummet blandes – piskes evt. en smule
  6. De frosne jordbær tages fra fryseren og tilsættes direkte i blandingen. Der røres rundt med ske
  7. Hedekys og Daim tilsættes
  8. Det hele blandes jævnt med ske
  9. Det hele hældes i en skål – vælg en skål, der kan sættes direkte på bordet
  10. Skålen sættes i fryseren 1 – max: 3 timer. Hvis middagen trækker ud: tag isen ud af fryseren og sæt den i køleskabet.

Servering

Semifredoen tages ud af fryseren en halv time før servering.

Skålen sættes direkte på bordet med stor ske. Isen er tyktflydende og bærrene er ikke stenhårde.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne webside benytter kun cookies nødvendige for beskyttelse af siden og brugerne.