Af Mads Musholm.
Ejedes i halvfemserne af Niels Lauritsen, han byttede gården med Ole Gade, Engerslund og møllen. Han flyttede siden til Nees og tog møllen med. I Fuglsang døde Oles kone Marie, de havde en søn, der døde ung. 1886 blev Ole igen gift, denne gang med enken Kirsten i Østergård. De havde begge gårde til 1892, da solgte han Fuglsang til Jakob Sørensen, hans kone hed Katrine og hendes mor var en datter af P. Chr. Brændgård. De havde 4 børn, 3 sønner og 1 datter Marie, hun døde ung. Den ældste søn Søren fik gården i 1941.